Træflis
Der bliver ikke plantet træer med det henblik på at bruge det til afbrænding/ energi. Biomassen, der benyttes til energiformål, er restprodukter fra skov og træindustrien. Når en skov skal vedligeholdes for at sikre, at der er de bedste vækstforhold til de ”gode” stammer, bliver de dårlige/ skæve stammer fjernet. Disse stammer bliver så brugt til enten papir, emballage eller energiformål - hvis det ikke kan benyttes til andet. Biomassen bliver altså kun brugt til energiformål, hvis det ikke kan afsættes andre steder.

Træpiller
Træpiller er sammenpresset savsmuld/ træspåner, altså det der er tilbage, når man har bearbejdet tømmer. Det kan fx stamme fra møbelindustrien eller savværker.  

HedeDanmark har en god gennemgang af, hvordan skovdrift foregår i Danmark.

Sol og vind er godt, men vi har stadig perioder, hvor solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. I de perioder skal vi stadig kunne tænde for varmen og strømmen. Og for at sikre en grøn el- og varmeproduktion er biomasse en vigtig overgangsteknologi.

Da flis og træpiller er et restprodukt og ikke et hovedprodukt i træindustrien, er prisen derefter. Der er altså ikke et økonomisk incitament for at fælde træer til bioenergi. Flis og træpiller er de produkter fra træet, der er lavest betalt. Kvalitetstømmer er det bedst betalte. 

Træet kan bruges til fire ting: 1. Kvalitetstræ som tømmer og møbler. 2. lavkvalitet som paller. 3. papir og emballage. Og 4. træflis.

Ved nåletræer er der en prisforskel på 94 procent fra kvalitetstræ til træflis. I forhold til lavkvalitet og papir er der en forskel på 20-50 procent.

Ved løvtræer er der en prisforskel på 200-500 procent fra kvalitetstræ til træflis.

Det er derfor en rigtig dårlig forretning, hvis man fælder for at bruge et træ til træflis, hvorfor det simpelthen ikke sker.

Nej. Når der afbrændes kul tilføres der CO₂, der blev fortrængt for millioner af år siden, og der sker en forøgelse. Når man benytter bæredygtig biomasse, vil CO₂-udledningen være en del af træernes livscyklus, og der vil ikke blive tilføjet nye mængder.   

Når biomassen er certificeret, som den danske brancheaftale stiller krav om, er biomassen en af de mest bæredygtige energikilder, vi har.

Hvis brancheaftalen derimod ikke overholdes, altså hvis der ikke genplantes ny skov, biodiversiteten ikke bevares, etc. kan biomassen i enkelte tilfælde give et mere negativt CO₂-aftryk end kul, da der så ikke vil blive optaget samme mængde CO₂ fra omgivelserne.

Det er netop af den grund, at energisektoren er gået sammen om brancheaftalen, der stiller bæredygtig krav til den biomasse, der anvendes.

En analyse fra EU-Kommissionen viser, at biomasse udleder 90 procent mindre CO₂ end kul og gas.

Det er en aftale, man har indgået i den danske fjernvarme- og energibranche om en række krav til den biomasse, der benyttes i energiproduktionen.

Aftalen indeholder 8 kriterier, der ved opfyldelse betyder, at den biomasse, der benyttes til energiformål, er produceret bæredygtigt og kan betegnes som CO₂-neutral.

De 8 kriterier er:

1. Biomassen skal være høstet lovligt
2. Skovens økosystem skal beskyttes
3. I driften skal man bevare og forøge skovens størrelse
4. Skoven skal være sund og velfungerende
5. Skovens biodiversitet skal beskyttes – det skal sikres hvor varieret skovens dyre-og planteliv er -og om skoven fx beskytter vandressourcer og jord-erosion
6. Skovens andre socioøkonomiske funktioner skal bevares – fx indfødtes rettigheder og forhold til lokal beskæftigelse
7. Der må kun anvendes biomasse, hvor det samlede CO₂-regenskab brugt på at lave og transportere biomasse minimeres. Ved biomasse bliver selve forsyningskæden regnet med i det samlede CO₂-regnskab – i modsætning til fossilebrændsler.
8. Opfyldelse af krav målrettet kulstofkredsløb, fastholdelse af skovens kulstoflager, ILUC og IWUC.

Ja, og det gør energiselskaberne allerede i dag. Hvert år skal energiselskaberne fremlægge synlig dokumentation for, at de har overholdt kravene i aftalen om bæredygtig biomasse.

Kravene er blandt andre, at flis fra skov SKAL være certificeret efter international standard. Certificeringen og verificeringen bliver foretaget af tredje part, det sikrer, at certificeringerne på biomassen er korrekt. Denne dokumentation ligger frit tilgængelig på Dansk Fjernvarmes hjemmeside.

Brancheaftalen gælder både for den danske og for den importerede biomasse; der er altså de samme krav om genplantning, biodiversitet og beskyttelse af skovens økosystem.

Når man bliver certificeret, er et af kravene til skovejerne, at skovdriften skal være økonomisk veldrevet. Det betyder, at man altid skal sælge træet til højest mulige pris, så det er markedet, der bestemmer. I forhold til at noget træ kan sælges til papir i stedet for til afbrænding, er der på grund af det næsten papirløse samfund ofte ikke den store efterspørgsel.

Når en skov er certificeret betyder det, at skovdriften skal tage hensyn til forskellige kriterier.

Certificeringer, der benyttes i brancheaftalen, er FSC, PEFC og SBP. Disse certificeringer er internationalt anerkendt og bruges over hele verdenen. For at kunne blive certificeret skal skovdriften leve op til nogle skrappe krav som blandt andre er: Overholdelse af nationale og internationale lovgivninger, respektere lokale brugerrettigheder, bevare skovens biodiversitet og økologiske funktioner. Det garanterer en bæredygtig og ansvarlig skovdrift.

Det er en uvildig godkendt tredjepart, der udsteder og auditere skove med certificeringer. Det foregår ved kontrol og evaluering af skovdriften i forhold til alle relevante kriterier, man er underlagt med given certificering. Hvert certifikat er unikt, og der medfølger et certificeringsnummer. Det betyder, at man altid ud fra certificeringen kan se, hvilken skov træet stammer fra. Altså en slags skov-nummerplade.

Skovcertificeringerne kan sammenlignes på lige fod med mærker som fairtrade, Økomærket og svanemærket. For at en vare kan få et af nævnte mærker skal driften, indholdet eller produktet leve op til en række krav og kun, hvis de krav bliver efterlevet, kan varen få et mærke. Det samme gælder for en skovcertificering. 

Nej. I forhold til biomasse er man bliver nødt til at se på den samlede mængde af træer/ skov, da det ikke giver mening at se på et isoleret træ. Det træ, der bliver plantet for at erstatte et andet, vil ikke straks kunne opsuge udledningen af CO₂ fra forgængeren. Men når der løbende bliver genplantet, og der minimum er den samme mængde skov, vil kredsløbet være intakt, og forbrændingen vil være neutral.

Fra 1990 til 2017 er mængden af stående træ i Danmark fordoblet. Og der fældes ikke mere, end der plantes. Skov fylder i dag 14 procent af Danmarks samlede areal.

Det samme gælder Baltikum, hvor skovarealet siden 2. Verdenskrig er blevet meget større.

Nej, den biomasse som de danske energiselskaber har investeret i for at omstille væk fra kul, er efter både danske og internationale standarder og lovgivning anerkendt som vedvarende energi, når brancheaftalen er overholdt.

I de lande, der ikke har en tilsvarende aftale, eller hvor energiselskaberne ikke har lignende principper at forholde sig, kan diskussionen om biomasse fortsat være relevant. Det er blandt andet derfor, at de danske energiselskabers brancheorganisationer på europæisk niveau arbejder for ensartede standarder.

I modsætning til biomasse i form af træpiller og træflis til kraftvarmeværker, skal træpiller og brænde til private ikke leve op til nogen bæredygtighedskrav.

I 2017 blev der produceret 30.000 TJ varme til individuel opvarmning i træpillefyr og brændeovne. Det svarer til årsforbruget for 460.000 standardhuse.

Til sammenligning blev der i fjernvarmen produceret 32.000 TJ varme fra træflis og træpiller.

Nej, men det er der heller ikke nogen, der giver udtryk for, at hele verden skal. Den danske model har tjent og tjener som et rigtig godt eksempel på, hvordan et samfund kan omstille til vedvarende energi, og samtidig fastholde forsyningssikkerheden og konkurrencedygtige priser for forbrugerne.

Men den danske løsning er netop det: En dansk løsning. Og den vil ikke én til én kunne eksporteres til resten af verden, hvor man er nødt til at se på, hvad der fungerer lokalt. Derfor er Island eksperter i geotermi,  Norge kender alt til vandkraft og længere sydpå får solenergi en mere central placering i energisystemet.  Der er altså ingen tegn på, at resten af verdens lande vil efterspørge biomasse på det samme niveau, som Danmark har gjort.